
Mie Storm er uddannet filosof med speciale i det menneskelige sind. Hun har de seneste seks år specialiseret sig i børns udvikling, leg og læring ud fra et ligeværdigt perspektiv og med afsæt i udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Hun har de seneste syv år haft sine tre børn hjemme fuld tid og har været med til at starte en af landets hjemmeskoleforeninger. Mie Storm er et anerkendt talerør for forældre, der vælger eller overvejer at hjemme- passe og hjemmeskole, og hun har debatteret i programmer som Debatten, i sin egen podcast, på sociale medier og i sin klumme i Politiken.
- Muusmann Forlag
WEBINAR: Hjemmeundervisning med små søskende
25. maj kl. 10.00-11.00 (inkl. tid til spørgsmål)
Som deltager på webinaret, får du eksklusiv mulighed for:
-
At se eller gense webinaret frem til d. 15. juni 2025
-
At købe bogen 'Hjemmeunger' af Mie Storm med 10% rabat og en personlig hilsen
-
At få 20% rabat på foredraget d. 1. juni
-
Booke en personlig rådgivning hos Mie Storm vedrørende hjemmeliv ud fra såvel faglig som personlig erfaring med 10% rabat
WEBINAR
Hjemmeundervisning med små søskende - praktisk og mentalt
Med Mie Storm
Jeg har selv været hjemmemor i 9 år, hjemmeundervist og balanceret børn i flere aldre — samtidig med at jeg har arbejdet som forfatter og kulturkritisk formidler ved siden af. Jeg glæder mig til at dele både mine erfaringer og høre dine.

Hjemmeundervisning med små søskende hjemme samtidigt er ikke kun et praktisk puslespil. Det er også et mentalt landskab, du som forælder skal navigere i. Faktisk hænger det mentale og det praktiske ofte sammen i langt højere grad, end du måske tror. I hvert fald mere end hvad jeg troede, da vores ældste blev undervisningspligtig!
I dette webinar skal vi tale ærligt om, hvordan vi balancerer det hele — uden at knække nakken på præstationskulturens krav.
Vi taler både konkrete greb og dybere tankegods: Hvordan vi tænker om det, former nemlig vores hverdag mere, end vi tror.
Vi skal bl.a. tale om:
Hvordan vi skaber fleksible og bæredygtige rammer, når små og store børn er sammen, mens vi hjemmeunderviser
Hvorfor tilknytning og tryghed er vigtigere end skemaer — og hvordan vi spotter, når nervesystemet (vores eller børnenes) har brug for pauser
Hvordan hjemmeundervisning kan være en blid modkultur til effektivitet og præstation
Der bliver også god plads til erfaringsdeling — for du behøver ikke opfinde den dybe tallerken forfra og alene
Konkrete tips og tricks
En solid ressourceliste — bøger, podcasts, materialebanker og Instagram-profiler, du kan bruge med det samme
Du behøver ikke være landet på at unschoole, worldschoole eller følge en bestemt metode for at få udbytte af webinaret. Uanset om du laver “skole hjemme”, er eklektisk, Steiner-inspireret, Montessori eller andet — så er webinaret åbent for dig, der gerne vil tænke hverdagen blødere og mere bæredygtig, når du hjemmeunderviser med yngre søskende hjemme samtidigt.