top of page
Avis

Velkommen til

HJEM

for politikere og journalister

Hjemmeforældrenes Landsorganisation udnævner direktør efter finanslovsbevilling

Hjemmeforældrenes Landsorganisation (HJEM) styrker nu sin organisation og udnævner Christina Tengstedt som direktør. Udnævnelsen sker efter at organisationen for første gang har fået en bevilling på Finansloven.

En plads på Finansloven og en bevilling på 2 millioner kroner muliggør nu, at medlems- og interesseoganisationen Hjemmeforældrenes Landsorganisation (HJEM) kan styrke og udvide sin forankring ved at udnævne Christina Tengstedt som direktør pr. 1. januar.  

HJEM, der blev stiftet i 2021 og hidtil har været drevet af frivillige kræfter, arbejder for bedre betingelser for familier, der vælger hjemmepasning eller hjemmeskoling. Bevillingen giver HJEM et mere solidt økonomisk fundament og gør det muligt både at styrke organisationens arbejde og etablere en egentlig ledelsesstruktur. Udnævnelsen af en direktør ses således som en afgørende milepæl, der løfter organisationen fra rent frivillig drift til fastansatte dedikerede kræfter: 

”At komme på Finansloven er et stort skulderklap og en tydelig politisk anerkendelse af vores arbejde for familielivets vilkår. Jeg er både stolt og taknemmelig over at tiltræde som direktør og fortsat bidrage til at styrke vores strategiske retning - nu i en fastansættelse,” siger direktør for HJEM, Christina Tengstedt.

Et signal om politisk anerkendelse

Organisationen oplever stigende interesse for hjemmelivet og ser finanslovsbevillingen som et signal om voksende politisk forståelse: 

”Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier tilvælger og ønsker større fleksibilitet og reelle valgmuligheder i hverdagen, men det er endnu ikke alle, der har lige muligheder for dette tilvalg om hjemmepasning, og derfor har vi stadig et stort stykke arbejde foran os, for at gøre hjemmelivet til en tilgængelig mulighed for alle,” siger Christina Tengstedt. 

Som led i den nye organisering fratræder Christina Tengstedt rollen som forperson. Emma Lynggaard er ny forperson. Samtidig oprettes yderligere en fastansættelsesstilling; en foreningskonsulent med ansvar for organisationens lokalafdelinger på landsplan.

”Med en styrket ledelsesstruktur og dedikerede kræfter i fastansættelser, har vi nu markant bedre betingelser for at realisere vores mission: at rådgive familier, påvirke politisk og skabe større fokus på børns trivsel og valgmulighederne for hjemmepasning og hjemmeskoling.”

Familie tid
  • Instagram
  • Facebook
  • Linkedin
forperson, christina tengstedt

Forældre i Danmark kalder på forandring.
De nuværende rammer tilgodeser ikke familiernes stigende behov for fleksibilitet i arbejds- og familielivet.
Som forperson for Hjemmeforældres Landsorganisation er min vision at skabe et samfund hvor både hele og delvise hjemmeliv er en anerkendt og tilgængelig mulighed

- Christina Tengstedt

Hold dig opdateret

bottom of page