HJEM Nyborg
HJEM Nyborg er skabt af en gruppe engagerede mødre, der havde en fælles drøm om at skabe det fællesskab, vi selv savnede. Vi kommer med forskellige erfaringer, livssituationer og faglige baggrunde, men vi har én ting til fælles: et stort hjerte for vores børn og et ønske om at skabe et stærkt lokalt fællesskab for hjemmefamilier i Nyborg.
Idéerne er mange, energien er stor, og lysten til at gøre en forskel er endnu større. Bag HJEM Nyborg ligger mange frivillige timer, masser af gåpåmod og en bestyrelse, der brænder for at skabe aktiviteter, netværk og nye muligheder for familier i området.
Vi tror på, at de bedste fællesskaber bliver skabt af mennesker, der løfter i flok. Derfor er HJEM Nyborg et sted, hvor alle er velkomne – både dem, der gerne vil deltage, og dem, der har lyst til at være med til at forme fællesskabet.


