Aktiviteter
Mandag
MotorikMandag
Kl. 9.00 - 11.00
Leg, sjov og højt til loftet i Voruphusets store gymnastiksal med fokus på fællesskab og leg på tværs af alder.Vi stiller i fællesskab en bane op fra start og tilpasser den de deltagene børn. Der er redskaber til babytummel, hvis forældrene selv ønsker at facilitere det.MotorikMandag holder ferielukket i skoleferierne
Bus 1A og 4 fra midtbyen
Mandag
Regnskovsskolen
Kl. 10.15 - 13.15
Regnskovsskolen
Regnskovsskolen starter d. 2. november
Et stærkt samarbejde mellem Randers Regnskov og HJEM Randers
Regnskovsskolen er et pilotprojekt henvendt til familier med +4 årige børn og hjemmeunderviste(HU) børn i alderen 6-15 år
Undervisningen er skræddersyet til de målgrupper/aldersgrupper der tilmelder sig forløbet
Inddelingen på holdene kommer an på hvem der tilmelder sig, men vi vil bestræbe os på at inddele på bedst mulige vis for den fælles bedste oplevelse
Beskrivelse af forløbet:
4 mandage går turen til Randers Regnskov.
Her står en underviser klar med et nyt regnskovs tema hver uge, så børnene skridt for skridt lærer den tropiske regnskov og dens fantastiske liv at kende
Undervisningen vil hovedsageligt foregå i formidlingsrummet Biologi stuen, som vi booker i nogle timer hver mandag.
Der vil dog også være en eller flere ture ud i udstillingen og talrige møder med levende dyr og planter.
Børn og voksne deltager sammen, og hver mandag byder på nye oplevelser - men bygger samtidig videre på det, vi allerede har lært.
Undervejs skal vi både se, lytte, undersøge og opleve. For regnskoven skal ikke kun forklares. Den skal mærkes!
Info:
Forløbet er 4 gange i november
Man bliver tildelt enten hold 1 eller 2
Mandag d. 2 november
- Hold 1: 11.15 til 12.15
- Hold 2: 12.15 til 13.15
Mandag d. 9 november
- Hold 1: 11.15 til 12.15
- Hold 2: 12.15 til 13.15
Mandag d. 16 november
- Hold 1: 11.15 til 12.15
- Hold 2: 12.15 til 13.15
Mandag d 30 november
- Hold 1: 11.15 til 12.15
- Hold 2: 12.15 til 13.15
Mød op i god tid
Da undervisningen foregår i Biologistuen i Danmarksparken (ved den gamle gård), er der et stykke vej at gå derud
Ovenstående tider er når undervisningen starter
Der er madpakkehus indendørs i den gamle gård, lige ved siden af undervisningslokalet
Priser:
Der kræves enten adgangsbilletter eller årskort for at komme ind i Randers Regnskov
Det kan nok kun betale sig at købe årskort, selv til dette korte forløb
Børn med HU beviser kan vidst få årskort til reduceret pris
Check selv priser for adgang til Randers Regnskov på deres hjemmeside
Få gerne styr på adgangen nogle dage inden eller mød tidligere op på dagen
Prisen for ovenstående forløb er 200 kr pr person, uanset alder (både børn, voksne og søskende)
Der er max antal på personer der må være i lokalet og på rundvisninger - så derfor er prisen pr person
Både børn og voksne får udbytte af undervisningen
Alle børn skal være medlem af HJEM Randers for at deltage
Tilmelding:
Tilmelding sker efter først til mølle princippet
Vi forbeholder os retten til at sætte et loft over antallet af tilmeldte, så vi sikrer at der er god plads og at det blir en god oplevelse for alle medlemmer
Så vent ikke, vær hurtig!
Sidste tilmelding 22 oktober
Hvordan tilmelder man sig?
Skriv til randers.bestyrelse@hjemlo.dk
- Antal børn, deres navne og alder
- Antal voksne der følger med
- Send 200 kr pr person på mobilepay til #68716
Det er jo et helt nyt koncept, så det er muligt at vi gør os nogle erfaringer undervejs som vi justerer på enten med det samme eller til fremtidige forløb af Regnskovsskolen
Jeg håber at i vil tage godt imod og støtte det første projekt med Randers Regnskov - vi ser virkelig mange muligheder for læring og aktiviteter både udenfor men også indenfor, især her i de kolde måneder hvor den danske natur er lidt mere utilgængelig
Når man nu er taget i Randers Regnskov med alle sine venner - så bliv derinde og brug hele dagen sammen - så har underviserne helt sikkert gode ideer til aktiviteter og udforskning af både kuplerne og udendørs i tidsrejsen
Vi ses den mandag d. 2. november til opstart af Regnskovsskolen i Randers Regnskov
*Der tages forbehold for eventuelle ændringer i ovenstående tekst
Tirsdag
Legeklubben
KL. 9.15 - 11.50
LegeKlubben i Vorup Børne- og Ungdomshus (VBU) er et forpligtende fællesskab for børn og deres voksne, med fokus på relationel udvikling gennem leg og planlagte aktiviteter.
LegeKlubben er bemandet af Maria, pædagog med mangeårig erfaring i hjemmepasning og fællesskabsaktiviteter.
Der er plads til ca. 40 børn, og der tages hensyn til søskende ved optag af nye. Vær opmærksom på deltagerbetaling for denne aktivitet.
Der er pt. lukket for tilmeldinger.
Bus 1A og 4 fra midtbyen
Onsdag
RGF-Onsdag
Kl. 10.00 - 14.00
RGF-Onsdag fra kl. 10-13.30
Fra kl 10.00-11.30
Henvendt til de 0-6 årige
Instruktør fra kl 10.15-11.15.
Fra kl 11.30-13.30
Kun for familier der hjemmeunderviser eller familier der har børn fra mindst 4+ år.
Instruktør fra kl 11.30-12.30.
Rytmesalen: Booket fra 10-13.30
Her kan der bygges sjove motorikbaner og spilles bold. Det er også her vi mødes til samling og opvarmningsleg.
Springsalen: Booket fra 10- 13.30.
Henvender sig mest til de 3+ årige og inviterer til strukturerede spring og aktiviteter. Det kan være vi øver kolbøtter, spring i skumgraven og skiftes til og hoppe på trampoliner.
Klatrevæggen er også mulig fra kl. 10-14.
RGF-onsdag holder ferielukket i skoleferierne og helligdage.
Bus 2A holder på
Østre Boulevard
Naturtorsdag holder pause.
På NaturTorsdag vil der henover året være pop-up aktivitetsdage på andre fede natur lokationer i Randers Kommune.
NaturTorsdag holder ferielukket i skoleferierne
Torsdag
NaturTorsdag
Kl. 9.30 - 12.00
Bus 2A holder på
Vestervold
Aktiviteter for hjemmeundervisere
HJEM Randers er for børn i alle aldre. Er du nysgerrig på hvad HJEM Randers kan gøre for din familie, eller ønsker du at blive en del af VILDVÆRKET er du altid velkommen til at kontakte os.
Fællesskab for hjemmeundervisere
VILDVÆRKET er et nærværende og kreativt læringsfællesskab for hjemmeskolefamilier, der ønsker mere tid i naturen, stærke relationer og et læringsliv med plads til frihed og fordybelse. Vi mødes fast ved Gudenåen i Langå, hvor vi sammen skaber rum for, at leg og læring kan folde sig ud med afsæt i nysgerrighed og interesseområder. Der er plads til at gå i dybden med sine eksisterende interesser og samtidigt mulighed for at blive inspireret i nye retninger.
Sammen skaber vi et trygt og levende fællesskab, hvor både hjemmeunderviste børn, mindre søskende og voksne lærer hinanden godt at kende på kryds og tværs. Der vil løbende være ture til skove, strande, kultursteder og andre spændende læringsmiljøer.
Torsdag
VILDVÆRKET
Kl. 11.00 - 15.00
Find os

Bliv en del af fællesskabet
I HJEM Randers vægter vi fællesskabet højt. Her er plads til dig, uanset om du er barslende, hjemmepasser, eller hjemmeunderviser.
Som medlemskab af HJEM Randers, får du adgang og rabatter til vores legegruppe, aktiviteter og arrangementer.
Med dit medlemskab støtter du samtidig Landsorganisationen, og får adgang til webinarer, rabataftaler mv., samtidig med du støtter HJEMs vigtige, nationale arbejde for at gøre hjemmelivet tilgængeligt og anerkendt for alle forældre i Danmark.
Du behøver ikke at bo i Randers kommune for at blive medlem.
Hvem er vi?
HJEM Randers tilbyder et trygt mødested for alle forældre uanset om du er barslende, deltidshjemmepasser, fuldtidshjemmepasser, hjemmeskoler eller alt derimellem - det vigtigste er at der er et mødested for alle, uanset hvor du er i livet - så ingen forældre føler sig alene.
Kom og mød os i legegruppen og til aktiviteterne, og deltag i fællesskabet. Sammen kan vi skabe den moderne, børnevenlige landsby.

HJEM Randers' bestyrelse
_JPG.jpg)
Anne Møller Martinussen
Forperson

Mathilde Vestergård
Bestyrelsesmedlem

Pia Særkjær-Kvist
Bestyrelsesmedlem

Simon Blumensaat Nielsen
Lokalrepræsentant

Tina Smek Grønkjær
Kasserer


_JPG.jpg)
