top of page

Opret en ny lokalafdeling af HJEM

  • Forfatters billede: HJEM
    HJEM
  • 27. sep. 2023
  • 3 min læsning

Opdateret: 15. mar.

I HJEM - Hjemmeforældrenes Landsorganisation arbejder vi for at opnå et samfund, hvor hjemmeliv - hele eller delvise - er en tilgængelig og anerkendt mulighed for alle forældre. HJEMs lokale afdelinger er fysiske, lokalt forankrede repræsentationer af HJEM.
"Det gør en stor forskel i vores arbejde og motivation at være en del af noget større. Det giver pondus udadtil og meningsfuldhed indadtil. Jo flere vi er - jo stærkere bliver vores stemme."

- Malene Øland Wagner, lokalafdeling Ringsted



En landsorganisation i ryggen


Som lokalafdeling repræsenterer I HJEM i jeres lokalområde og bliver en del af organisationen. 

Som en del af HJEM har I til enhver tid organisationen i ryggen og I er i tæt

dialog med foreningskonsulenten, der står til rådighed med sparring og vejledning samt med ressourcepersoner inden for blandt andet jura, kommunikation og politisk lobbyarbejde.


Som nystartet lokalafdeling tilbydes I en komplet pakke med vedtægter, foreningsmodul og økonomisk startpakke. I får mulighed for at søge vores aktivitetspulje og deltage i sociale arrangementer. 

Uanset om I allerede er en eksisterende forening eller er i opstartsfasen, kan I blive en lokalafdeling. Vi står klar til at hjælpe jer hele vejen!




Den korte version

Sidder I allerede mindst 3 og er klar til at starte en lokalafdeling i fællesskab med HJEM, så får I her den helt korte version af, hvordan I kommer videre herfra.


  1. Tilmeld jer et opstartshold her (scroll ned i bunden af siden) eller send en mail på lokalafdelinger@hjemlo.dk

  2. Vi finder sammen et tidspunkt til en indledende snak

  3. Ønsker I fortsat at gå videre herfra, aftales et nyt møde hvor jeres opstart planlægges

  4. Velkommen HJEM - I er nu godt på vej til at blive en del af Hjemmeforældrenes Landsorganisation


Fold nedenstående  menupunkter ud, for at læse mere om opstartsprocessen.

Tilmelding

Vil I gerne høre mere om at starte en lokalafdeling op, kan I tilmelde jer vores opstartshold ved at udfylde formularen i bunden af siden her eller sende en mail til lokalafdelinger@hjemlo.dk

Første samtale

Formålet med den første fælles samtale er at lære hinanden at kende - hvilke ønsker har I til samarbejdet, hvad drømmer I om at foreningen skal kunne? I kommer ligeledes til at høre om HJEMs ønsker og hvad vi kan tilbyde.

Roller i lokalafdelingen

En lokalafdeling af HJEM kan have så mange frivillige, den har behov for og som har lyst til at bidrage til udviklingen og driften af lokalafdelingen. Det er dog et krav, at der er minimum 3 medlemmer, som ønsker at indgå i bestyrelsen. De påkrævede roller i bestyrelsen er: lokalleder, lokalrepræsentant og kasserer.


Lokalleder: Har til opgave at lede bestyrelsen og afdelingens frivillige.


Lokalrepræsentanten: Har til opgave at være bindeled mellem lokalafdeling og landsorganisation, samt at være afdelingens ansigt ud af til.

Kassererens opgave er at varetage økonomien i afdelingen.

Opstartssamtale

Formålet med opstartssamtalen er at tale opstartsprocessen igennem. Vi kommer blandt andet omkring den stiftende generalforsamling, vedtægter og hvordan I kommer godt fra start.

Velkommen HJEM

I er nu klar til at starte op. Hvordan I ønsker at begynde er helt op til jer. De forskellige lokalafdelinger har forskelligt hovedfokus. Måske er I ivrige efter at starte en ny legestue op eller kaste jer over den første ansøgning til en fond? Det kan være tilskud til pasning af eget barn er på dagsordenen i byrådet? Den videre proces er jeres og vi glæder os til at følge jer og heppe på jer.

Selvom I nu kan kalde jer en lokalafdeling, så slipper vi jer selvfølgelig ikke. Vi er med hele vejen og står altid til rådighed.

Som en del af HJEM-familien udveksler vi erfaringer og lærer af og støtter hinanden. Vi ser frem til at have jer med på rejsen mod et samfund, hvor hjemmeliv er en tilgængelig og anerkendt mulighed for alle forældre i Danmark. 




"Der er mange forskellige afsæt til, hvorfor man ønsker at starte en lokalafdeling af HJEM. Nogle frivillige savner en ugentlig legestue i deres lokalområde, andre synes der mangler en platform, hvor man som forælder kan få information om hjemmelivet, mens andre igen ønsker at organisere sig for at kæmpe for indførsel eller bevarelse af tilskud til pasning af eget barn. Fælles for alle er dog, at de har lyst til at blive en del af HJEM og det frivillige fællesskab"


- Christina Tengstedt, forperson I HJEM- Hjemmeforældrenes Landsorganisation

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte gruppen for nye lokalafdelinger her

Kommentarer


bottom of page