Hjemmeforældrenes Vidensbank

En ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden peger på noget centralt i forståelsen af unges trivsel: Det er i familien, at sammenhængen med livstilfredshed er stærkest.

Tilknytning udvikler sig ikke i et vakuum, men i barnets konkrete hverdagsliv. Det er i de gentagne samspil, i måden barnet mødes, forstås og reguleres , at relationer tager form over tid. På tværs af forskningen peges der på en række forhold, som har betydning for kvaliteten af disse relationer. Kontinuitet og tilgængelighed For små børn har kontinuitet i relationer en særlig betydning. Gentagne erfaringer med de samme voksne giver mulighed for genkendelighed og forudsigelig

I forlængelse af tilknytningsteorien har forskningen peget på, at børn udvikler forskellige måder at reagere på i relation til deres omsorgspersoner. Disse mønstre blev første gang systematisk beskrevet af Mary Ainsworth gennem hendes observationsstudier, herunder Strange Situation.

Tilknytning er et centralt begreb inden for udviklingspsykologi og beskriver de følelsesmæssige bånd, der opstår mellem barnet og dets primære omsorgspersoner.

Den amerikanske sociolog Mildred Parten beskrev i 1932 en model for børns leg og sociale udvikling i forskningsartiklen Social Participation among Pre-School Children.

Dette speciale ser nærmere på den danske ordning om tilskud til pasning af egne børn – både hvordan den fungerer i praksis, og hvilke konsekvenser den kan have.

I 2025 udgav VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) den anden del af den nationale kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Denne del har fokus på kommunale daginstitutioner for børn i alderen 3–5 år. Formålet med undersøgelsen er at skabe systematisk og evidensbaseret viden om kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer og de rammer, som børnene møder i hverdagen. Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen b

I 2023 udgav VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) den første danske, nationale undersøgelse af kvaliteten i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejer for børn i alderen 0–2 år. Formålet med undersøgelsen er at give systematisk og evidensbaseret viden om kvaliteten i de tidlige pasningsmiljøer, herunder relationer, aktiviteter, leg og de fysiske rammer. Hvordan er undersøgelse

Mangler du også et overblik over hvilke partier, der siger hvad om hjemmeliv?

I dag omtales hjemmepasning ofte som et alternativ til daginstitutioner. Historisk set er dette en relativt ny måde at formulere det på. Før udbredelsen af pasningstilbud var omsorg i hjemmet den mest udbredte ramme for små børns hverdag. Denne artikel giver et historisk overblik over udviklingen af barndom og pasning i Danmark og viser, hvordan nutidens forståelser er formet af forandringer i samfundet. Barndom før pasningstilbud Frem til det 20. århundrede voksede langt de

Et stigende antal børn passes i hjemmet. Men hvorfor? Og hvem vælger hjemmelivet til?