Kvalitet i dagtilbud og børns udvikling: Hvad viste det store britiske EPPE studie?

Hvad betyder det egentlig, når forskere siger, at et dagtilbud er af høj kvalitet?

Det spørgsmål stod centralt i et af de største europæiske studier af dagtilbud og børns udvikling: Effective Provision of Pre School Education, EPPE.

Studiet fulgte mere end 3.000 børn i England og undersøgte ikke alene, om børn havde gået i dagtilbud. Forskerne undersøgte også kvaliteten af de tilbud, børnene gik i, fulgte deres udvikling gennem barndommen og gik helt tæt på den pædagogiske praksis i nogle af de institutioner, hvor børnene udviklede sig særligt godt.

Resultaterne giver et usædvanligt detaljeret billede af, hvad kvalitet i et dagtilbud faktisk kan bestå af, og hvordan forskellige former for kvalitet hænger sammen med børns sproglige, kognitive, sociale og senere faglige udvikling.

Mere end 3.000 børn blev fulgt

EPPE begyndte i England i 1997.

Forskerne rekrutterede mere end 3.000 børn fra 141 forskellige dagtilbud. Børnene var omkring tre år gamle, da de kom ind i studiet, men mange havde allerede været i pasning i længere tid.

Børnene blev undersøgt ved starten af studiet og igen ved skolestart. Senere fortsatte forskerne med at følge dem gennem skolen.

Forskerne målte blandt andet børnenes sprog, tidlige læsefærdigheder, talforståelse, ræsonnering, sociale kompetencer, selvregulering og adfærd.

Samtidig indsamlede de omfattende oplysninger om børnenes familier, sociale baggrund og læringsmiljøet i hjemmet.

Det gjorde det muligt at undersøge, om børn fra forskellige dagtilbud udviklede sig forskelligt, når forskerne statistisk tog højde for en lang række forskelle, som børnene allerede havde med sig.

Forskerne gik ind i institutionerne og målte kvaliteten

En af EPPE studiets store styrker var, at kvalitet ikke blot blev defineret ud fra institutionstype eller personalets uddannelse.

Forskerne observerede det miljø, børnene faktisk befandt sig i.

De brugte blandt andet observationsredskaberne ECERS R og ECERS E.

ECERS R målte den bredere kvalitet i børnenes hverdag. Her så forskerne blandt andet på relationerne mellem voksne og børn, mulighederne for samtale og ræsonnering, aktiviteterne, de sociale interaktioner og organiseringen af hverdagen.

ECERS E gik mere specifikt ind i den pædagogiske kvalitet. Her undersøgte forskerne blandt andet arbejdet med sprog og tidlige læsefærdigheder, matematik, natur og omverden samt personalets evne til at tilpasse aktiviteterne til børnene.

Det gav forskerne mulighed for at skelne mellem forskellige sider af kvalitet.

Og de forskellige sider af kvalitet hang sammen med forskellige dele af børnenes udvikling.

Højere kvalitet hang sammen med større udvikling

Børn i dagtilbud af højere kvalitet viste større fremgang på en række områder.

Den pædagogiske kvalitet hang blandt andet sammen med udviklingen af tidlige læsefærdigheder, talforståelse og nonverbal ræsonnering.

Den bredere kvalitet i børnenes miljø og relationerne til de voksne hang samtidig sammen med deres sociale og adfærdsmæssige udvikling.

Forskerne omsatte også nogle af forskellene til måneders udvikling.

Når de sammenlignede et realistisk lavere kvalitetsniveau med et realistisk højere kvalitetsniveau, svarede forskellen omtrent til:

4,2 måneders udvikling i tidlige læsefærdigheder

3,4 måneders udvikling i tidlig talforståelse

2,5 måneders udvikling i sprog

Kvalitet var altså forbundet med målbare forskelle i den udvikling, børnene gennemgik i deres tid i dagtilbuddet.

Kvalitet kunne stadig spores efter skolestart

Forskerne fortsatte med at følge børnene, efter at de var begyndt i skole.

Ved omkring seksårsalderen havde børn fra dagtilbud af højere kvalitet fortsat bedre resultater på flere områder.

Høj kvalitet var blandt andet forbundet med bedre social udvikling og mindre antisocial adfærd.

For de faglige resultater var kombinationen af lang tid i dagtilbud og høj kvalitet særlig interessant.

Børn, der havde mere end tre års erfaring fra dagtilbud af høj kvalitet, havde ved omkring seksårsalderen en effektstørrelse på cirka 0,48 i læsning og 0,73 i matematik sammenlignet med børn uden erfaring fra dagtilbud.

Forskellene kunne spores endnu længere frem.

Ved 11 år var kvaliteten af det tidligere dagtilbud fortsat forbundet med blandt andet engelsk, matematik, selvregulering, prosocial adfærd, hyperaktivitet og antisocial adfærd.

Og ved 14 år fandt forskerne fortsat sammenhænge mellem kvaliteten af det tidligere dagtilbud og resultater i matematik og naturfag samt dele af den sociale udvikling.

Det miljø, børnene havde mødt flere år tidligere, var altså stadig statistisk forbundet med deres udvikling senere i barndommen.

Men hvad var det egentlig, de gode institutioner gjorde?

Forskerne identificerede institutioner, hvor børnene havde udviklet sig særlig godt, når man tog højde for deres udgangspunkt og sociale baggrund.

Derefter gik forskerne tættere på disse institutioner.

De observerede hverdagen, interviewede personalet og forældrene og undersøgte den pædagogiske praksis.

Der viste sig nogle tydelige fællestræk.

De voksne og børnene tænkte sammen

Et af de centrale begreber blev sustained shared thinking.

På dansk kan det beskrives som vedvarende fælles tænkning.

Det opstår, når et barn og en voksen sammen forsøger at forstå noget, løse et problem eller udvikle en idé. Barnet kan eksempelvis være i gang med at bygge noget, som bliver ved med at vælte.

Den voksne kan gå ind i barnets aktivitet og spørge:

Hvorfor tror du, den vælter?

Hvad kunne vi gøre anderledes?

Hvad tror du sker, hvis vi lægger den største klods nederst?

Den voksne overtager ikke barnets aktivitet. Den voksne bruger barnets interesse som udgangspunkt og hjælper barnet med at tænke videre.

Forskerne fandt mere af denne form for fælles tænkning i de institutioner, hvor børnene udviklede sig bedst.

Det peger på en meget konkret dimension af kvalitet:

Den voksne opdager, hvad barnet er optaget af, forstår hvor barnet befinder sig i sin tænkning og hjælper barnet videre.

De bedste tilbud kombinerede børnenes initiativer med aktive voksne

Forskerne fandt også et interessant mønster i organiseringen af hverdagen.

I de effektive institutioner var der omtrent balance mellem aktiviteter, børnene selv havde taget initiativ til, og aktiviteter, de voksne havde taget initiativ til.

Men de voksne var også aktive inde i de børneinitierede aktiviteter.

I de mest effektive institutioner blev næsten halvdelen af de børneinitierede situationer, der rummede en intellektuel udfordring, videreudviklet af en voksen.

Det giver et ret konkret billede af den pædagogiske rolle.

Barnet tager initiativ. Den voksne observerer. Den voksne opdager en mulighed for udvikling.

Og den voksne bruger sin viden til at bringe barnets tænkning et skridt videre.

Måden de voksne talte med børnene på havde betydning

Forskerne så også nærmere på samtalerne mellem voksne og børn.

I de mest effektive institutioner brugte de voksne blandt andet åbne spørgsmål, modellering og feedback til at få børnene til at forklare, undersøge, forudsige og ræsonnere.

Spørgsmålet kunne eksempelvis være:

Hvad tror du der sker, hvis...?

eller:

Hvordan kunne vi finde ud af det?

Det interessante er, at åbne spørgsmål stadig kun udgjorde omkring 5 procent af alle spørgsmål i de effektive institutioner.

Det var altså en forholdsvis lille del af den samlede kommunikation, men en type interaktion, som karakteriserede den mere udviklende pædagogiske praksis. Kvaliteten af samtalen havde betydning.

De voksnes faglige viden spillede en rolle

De effektive institutioner var også kendetegnet ved voksne med en stærkere faglig og pædagogisk forståelse.

Hvis en voksen skulle hjælpe et barn videre med matematisk tænkning, skulle den voksne selv kunne forstå den matematiske idé, barnet var ved at opdage.

Det samme gjaldt sprog, tidlige læsefærdigheder og andre områder.

Forskerne fremhævede derfor betydningen af det, der kaldes pedagogical content knowledge.

Det handler om både at kende det faglige område og forstå, hvordan små børn udvikler deres forståelse af det.

Den voksnes opgave bliver dermed at kunne genkende barnets nuværende forståelse og se, hvad der kan bringe barnet videre.

Uddannede medarbejdere kunne løfte kvaliteten omkring sig

EPPE fandt også en interessant sammenhæng mellem personalets uddannelsesniveau og den observerede pædagogiske kvalitet.

De højest uddannede medarbejdere havde mere vedvarende fælles tænkning med børnene og flere kognitivt udfordrende interaktioner.

Men forskerne fandt også noget andet.

Medarbejdere med mindre uddannelse viste mere kvalificeret pædagogisk interaktion, når de arbejdede sammen med højt uddannede kolleger.

Det peger på, at faglig kompetence også kan fungere på teamniveau. En højt kvalificeret medarbejder kan være med til at præge den pædagogiske praksis blandt de øvrige voksne og dermed det miljø, som flere børn møder gennem dagen.

Social udvikling var også en del af kvaliteten

De effektive institutioner arbejdede samtidig aktivt med børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling.

Når børn kom i konflikt, hjalp de voksne dem med at forstå situationen og tale sig gennem konflikten.

De voksne havde tydelige forventninger til børnenes adfærd, men brugte samtidig samtale og forklaring til at udvikle børnenes sociale forståelse.

Det passer med et andet af EPPE studiets fund:

Den bredere kvalitet i institutionen hang især sammen med børnenes senere sociale udvikling, mens den mere målrettede pædagogiske kvalitet havde særlig forbindelse til deres kognitive og faglige udvikling.

Forskellige sider af kvalitet så altså ud til at hænge sammen med forskellige sider af barnets udvikling.

Også hjemmet havde stor betydning

EPPE undersøgte samtidig børnenes læringsmiljø hjemme.

Forskerne spurgte blandt andet til, om forældrene læste med barnet, sang sange og rim, legede med bogstaver og tal, tegnede og malede og tog barnet med på biblioteket.

Et stimulerende læringsmiljø hjemme var stærkt forbundet med børnenes senere udvikling.

Det interessante var, at det, forældrene gjorde sammen med barnet, havde større betydning end familiens sociale position alene.

Dermed opstod et samlet mønster: Børn udviklede sig i samspillet mellem de erfaringer, de fik hjemme, og kvaliteten af det miljø, de mødte i dagtilbuddet.

Kvalitet viste sig i det, barnet faktisk oplevede

EPPE giver os dermed en langt mere konkret forståelse af kvalitet.

Høj kvalitet viste sig blandt andet ved voksne, der havde varme og positive relationer til børnene, lyttede til dem, greb deres initiativer, stillede spørgsmål, udviklede deres ideer, udfordrede deres tænkning og havde den faglige viden, der skulle til for at hjælpe dem videre.

Det viste sig i institutioner, hvor børnenes egne aktiviteter havde plads, samtidig med at de voksne tog et aktivt pædagogisk ansvar.

Og forskellige sider af denne kvalitet hang sammen med forskelle i sprog, tidlige læsefærdigheder, matematik, ræsonnering, selvregulering, social adfærd og senere skolepræstationer.

Det er måske EPPE studiets vigtigste bidrag.

Kvalitet er ikke blot en egenskab ved institutionen. Det er noget, barnet oplever i sine konkrete møder med de voksne, igen og igen gennem hverdagen.