Pasning, et historisk blik
- HJEM
- 5. mar.
- 3 min læsning
Opdateret: 6. maj
I dag omtales hjemmepasning ofte som et alternativ til daginstitutioner. Historisk set er dette en relativt ny måde at formulere det på. Før udbredelsen af pasningstilbud var omsorg i hjemmet den mest udbredte ramme for små børns hverdag.
Denne artikel giver et historisk overblik over udviklingen af barndom og pasning i Danmark og viser, hvordan nutidens forståelser er formet af forandringer i samfundet.
Barndom før pasningstilbud
Frem til det 20. århundrede voksede langt de fleste børn op i hjemmet eller i nære netværk. Omsorgen blev varetaget af forældre, ofte mødre, samt ældre søskende og familiemedlemmer. Barndommen var tæt forbundet med hjemmet, lokalsamfundet og familiens daglige liv.
Der fandtes ikke organiserede pasningstilbud i samme omfang som i dag, og omsorg i hjemmet var den almindelige måde at organisere små børns hverdag på.
De første børneinstitutioner, et socialt svar
De tidligste former for børnepasning uden for hjemmet opstod i forbindelse med industrialisering og urbanisering i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Institutionerne var primært rettet mod børn fra familier med særlige behov, blandt andet i byerne.
De tidlige børnehaver og asyler kan ses som et svar på ændrede sociale vilkår og nye behov i samfundet.
Efterkrigstiden og velfærdsstatens udbygning
Efter Anden Verdenskrig begyndte velfærdsstaten gradvist at udvide sit ansvar for børn og familier. Børnehaver blev i stigende grad etableret, men var fortsat ikke en universel løsning for alle familier.
Barndom i hjemmet var stadig udbredt, særligt i landdistrikter og i familier med én hjemmegående forælder.
1970’erne: Institutionalisering
I 1970’erne skete der et markant skifte i takt med øget arbejdsmarkedsdeltagelse og ligestillingspolitiske tiltag. Der opstod et større behov for pasningstilbud, og daginstitutioner blev gradvist udbygget på landsplan.
Samtidig blev pædagogik udviklet som fagområde, og pasning blev i stigende grad forbundet med læring, udvikling og socialisering. Institutioner blev dermed en central del af den samlede samfundsstruktur.
1980’erne og 1990’erne: Pasning som udbredt løsning
I løbet af 1980’erne og 1990’erne blev pasning uden for hjemmet mere udbredt. Institutionsdeltagelsen steg, og for mange familier blev det en naturlig del af hverdagen.
I dag benytter størstedelen af danske børn pasningstilbud før skolealderen. Samtidig er mange forældre selv vokset op med institutionspasning, hvilket også præger nutidens forståelser af barndom.
Hjemmepasning i dag
Selvom pasningstilbud i dag er udbredte, har hjemmepasning fortsat været en del af familielivet i Danmark. Der har gennem tiden været familier, hvor børn passes i hjemmet, enten af forældre eller i nære relationer.
I de senere år ses tegn på, at flere familier igen overvejer forskellige måder at organisere hverdagen på i småbørnsårene. Det kan blandt andet hænge sammen med øget fokus på fleksibilitet, trivsel og familieliv.
Flere perspektiver på pasning
Set i et historisk perspektiv har måderne at organisere små børns hverdag på ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Både hjemmepasning og institutionspasning kan forstås som forskellige måder at skabe rammer for børns opvækst.
Et historisk blik kan bidrage til at nuancere forståelsen af, hvad der opfattes som “normalt”, og minde om, at der over tid har eksisteret flere måder at organisere familieliv og pasning på.
Hvad betyder det for familier i dag?
For forældre i dag kan det være en hjælp at vide, at der historisk set har været forskellige måder at tilrettelægge små børns hverdag på. Valg af pasningsform handler derfor ikke kun om én rigtig løsning, men om at finde det, der passer til den enkelte familie og livssituation.
I HJEM arbejder vi for, at alle familier har mulighed for at vælge den løsning, der giver mening for dem – herunder at hjemmeliv kan være en tryg og meningsfuld ramme i småbørnsårene. Samtidig er det centralt, at der er plads til flere forskellige måder at organisere hverdagen på.
Kilder:
Kommentarer