Hjemmepasning i Norden – hvilke muligheder har familierne?

Hvor længe kan forældre være hjemme med deres små børn? Hvilken økonomisk støtte kan de få, hvis de ønsker at forlænge tiden hjemme? Og hvordan har vores nordiske nabolande indrettet overgangen fra barsel og hjemmepasning til dagtilbud?

Danmark, Norge, Sverige og Finland har meget til fælles. Alle fire lande har veludbyggede velfærdssystemer, offentligt støttede dagtilbud og ordninger, der giver forældre mulighed for at holde barsel. Alligevel er der væsentlige forskelle på, hvordan landene har indrettet barnets første leveår. I nogle lande ligger mulighederne især i en lang og fleksibel barsel. Andre har særlige økonomiske ordninger, som gør det muligt at fortsætte hjemmepasningen, når barslen er slut.

Vi begynder i Norge, Sverige og Finland, inden vi vender blikket mod Danmark.

Norge – længere barsel og kontantstøtte

Hvor længe kan forældre holde barsel?

Norske forældre kan vælge mellem to modeller for forældrepenge:

• 49 uger med 100 procent dækning

• 61 uger og én dag med 80 procent dækning

Der gælder et loft over den indkomst, som ydelsen beregnes ud fra.

Orloven er fordelt mellem en kvote til mor, en kvote til far eller medmor og en fælles periode, som forældrene kan fordele mellem sig. De samlede perioder omfatter også tre uger før fødslen.

Den norske model giver dermed familien mulighed for at vælge mellem en kortere periode med højere kompensation eller længere tid hjemme med lavere kompensation.

Kan forældre få støtte til hjemmepasning?

Norge har en national ordning, der hedder kontantstøtte. Kontantstøtten kan gives til familier med børn mellem 13 og 19 måneder, hvis barnet ikke har en fuldtidsplads i en offentligt støttet børnehave.

I 2026 er den fulde kontantstøtte 7.500 norske kroner om måneden.

Støtten kan udbetales i op til syv måneder. Hvis barnet benytter børnehave på deltid, kan familien efter nærmere regler modtage en reduceret ydelse. Kontantstøtten er ikke nødvendigvis betaling til en forælder for selv at passe barnet. Det afgørende er barnets brug af offentligt støttet børnehave.

Hvornår kan børn begynde i børnehave?

I Norge er retten til en børnehaveplads som udgangspunkt knyttet til barnets første fødselsdag.

Børn, der fylder ét år senest i august, har ret til en plads fra august samme år, hvis familien har søgt rettidigt. Børn, der fylder ét år i september, oktober eller november, har ret til en plads inden udgangen af den måned, hvor de fylder ét år. For børn født i december kan ventetiden til en garanteret plads derfor være længere.

Sverige – fleksibel forældreorlov frem for hjemmepasningstilskud

Hvor længe kan forældre holde barsel?

Svenske forældre har tilsammen 480 dage med forældrepenge pr. barn.

Dagene fordeler sig på:

• 390 dage med en indkomstafhængig ydelse

• 90 dage med en lavere, fast ydelse

  
  

Når der er to forældre, er 90 indkomstafhængige dage reserveret til hver forælder. En særlig egenskab ved den svenske ordning er fleksibiliteten. Forældrene behøver ikke bruge alle dagene i én sammenhængende periode. De kan blandt andet vælge at bruge færre forældrepenge­dage om ugen og dermed fordele dagene over længere tid.

Der gælder særlige regler for blandt andet indkomstbeskyttelse og for, hvor mange dage der kan gemmes efter barnets fireårsdag.

Kan svenske forældre få støtte til hjemmepasning?

Sverige havde tidligere en ordning kaldet vårdnadsbidrag.

Det var en kommunal ydelse, som kunne give familier økonomisk støtte til at passe deres små børn uden for dagtilbud. Muligheden blev afskaffet i 2016.

I dag har Sverige derfor ikke en generel hjemmepasningsydelse svarende til den finske hjemmepasningsstøtte eller den norske kontantstøtte. Forældre, der ønsker længere tid hjemme med barnet, må i stedet især benytte den fleksible forældrepengeordning, deres muligheder for orlov og familiens øvrige økonomi.

Hvornår kan børn begynde i förskola?

I Sverige har børn som hovedregel ret til en plads i förskola fra étårsalderen, blandt andet når forældrene arbejder eller studerer.

Der findes desuden regler, der giver børn ret til förskola af andre grunde.

Finland – hjemmepasningsstøtte frem til treårsalderen

Finland har en særlig plads i den nordiske sammenligning. Her findes en national ordning, som giver familier mulighed for økonomisk støtte, hvis deres barn under tre år ikke benytter kommunal dagtilbud.

Hvor længe kan forældre holde barsel?

I Finland har forældrene tilsammen ret til 320 hverdage med forældrepenge.

Når barnet har to forældre, får hver som udgangspunkt 160 dage.

Hver forælder kan overdrage op til 63 af sine dage til en anden berettiget omsorgsperson. Den fødende forælder har desuden ret til en særskilt periode med graviditetsydelse.

Forældrepengedagene kan anvendes fleksibelt, inden barnet fylder to år.

Kan forældre få støtte til hjemmepasning?

Ja. Finland har en national ordning kaldet kotihoidon tuki – hjemmepasningsstøtte.

Ordningen kan benyttes, når barnet er under tre år og ikke har en plads i kommunal småbørnspædagogik.

I 2026 udgør grundbeløbet 377,68 euro om måneden for ét barn under tre år. Familien kan desuden være berettiget til et indkomstafhængigt tillæg, tillæg for andre børn og i nogle kommuner et kommunalt tillæg.

Hjemmepasningsstøtten er skattepligtig.

Det er heller ikke et krav, at en forælder nødvendigvis selv passer barnet. Familien kan eksempelvis arrangere pasning hos en bedsteforælder.

Hvornår kan børn begynde i dagtilbud?

I Finland har børn som udgangspunkt ret til småbørnspædagogiske tilbud fra begyndelsen af den måned, hvor de fylder ni måneder.

Familier kan altså vælge dagtilbud forholdsvis tidligt, men samtidig findes en national økonomisk ordning, der understøtter muligheden for at vælge en anden løsning frem til treårsalderen.

Danmark – tidlig adgang til dagtilbud og kommunal støtte til hjemmepasning

Når vi til sidst vender blikket mod Danmark, møder vi en anderledes model. Danske familier har barsel med barselsdagpenge og adgang til offentligt støttede dagtilbud fra en tidlig alder.

Der findes også mulighed for økonomisk støtte til pasning af egne børn – men i modsætning til Norge og Finland er det ikke en national rettighed.

Hvor længe kan forældre holde barsel?

Når to forældre bor sammen ved fødslen, har de som udgangspunkt hver ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen.

Den fødende forælder har desuden som udgangspunkt ret til fire ugers graviditetsorlov før fødslen.

For lønmodtagere er 11 uger som hovedregel øremærket til hver forælder, mens øvrige uger i et vist omfang kan overdrages.

De konkrete økonomiske vilkår afhænger blandt andet af beskæftigelse, overenskomst og eventuel ret til løn under barslen.

Kan danske forældre få støtte til hjemmepasning?

Ja – men det afhænger af kommunen. Kommunerne kan vælge at tilbyde tilskud til pasning af egne børn, men de er ikke forpligtede til at gøre det. Kommunen fastsætter inden for lovgivningens rammer blandt andet tilskuddets størrelse og kan beslutte, hvilke aldersgrupper ordningen skal omfatte.

Tilskuddet kan som udgangspunkt gives til børn fra 24 uger og frem til skolestart, men kommunen kan begrænse ordningen til bestemte aldersgrupper.

En tilskudsperiode skal som hovedregel være mindst otte uger og kan højst vare ét år.

Hvornår kan børn begynde i dagtilbud?

Danmark har pasningsgaranti for børn over 26 uger og frem til skolestart. Det betyder, at det danske dagtilbudssystem er indrettet til at kunne tage imod børn betydeligt tidligere end den almindelige adgangsalder i eksempelvis Norge og Sverige.

Forskellige syn på pasning af de helt små børn

Når vi har set på de fire landes ordninger, bliver det interessant at se på, hvad familierne faktisk gør.

For selvom alle fire lande har veludbyggede dagtilbudssystemer, er der markante forskelle på, hvor stor en del af de etårige børn der går i dagtilbud.

I Norge gik 84 procent af de etårige i børnehave i 2025.

En officiel svensk opgørelse fra 2018 viste, at knap halvdelen af de etårige var indskrevet i förskola.

I Finland går ca. 28 % af etårige i dagtilbud.

Og i Danmark topper vi statistikken med ca. 95% af landets etårige tilmeldt et dagtilbud.

Foreskellene i sig selv fortæller selvfølgelig ikke, hvad norske, svenske, finske eller danske forældre mener om den bedste pasning af et etårigt barn. Men når tallene ses sammen med landenes barselsordninger, økonomiske støtte til hjemmepasning og adgang til dagtilbud, tegner der sig forskellige mønstre.

Hvornår bliver dagtilbud den almindelige løsning?

I Danmark har børn adgang til dagtilbud fra en tidlig alder. Samtidig findes der ikke en national hjemmepasningsydelse efter barslen, som alle familier har ret til.

I Norge er børnehavestart i højere grad bygget op omkring etårsalderen, samtidig med at kontantstøtten giver familier mulighed for økonomisk støtte, hvis de i en periode fravælger fuldtidsbørnehave.

Sverige har ikke længere en særskilt hjemmepasningsydelse, men har til gengæld en lang og fleksibel forældrepengeordning.

Finland giver både adgang til småbørnspædagogik og mulighed for national hjemmepasningsstøtte frem til barnets tredje fødselsdag.

Det giver fire forskellige billeder af, hvornår dagtilbud bliver den almindelige pasningsform i barnets liv. Og måske er forskellen mellem Danmark og Finland den mest tankevækkende.

I Finland har staten indrettet en ordning, hvor en familie kan modtage økonomisk støtte til at holde et barn uden for kommunalt dagtilbud frem til treårsalderen. I Danmark er der derimod pasningsgaranti allerede fra barnet er over 26 uger, mens økonomisk støtte til fortsat hjemmepasning afhænger af den enkelte kommune.

Det handler ikke kun om forældrenes individuelle valg

Det kan være fristende at forklare forskellene med, at finske, svenske, norske og danske forældre simpelthen træffer forskellige valg. Men valgene bliver truffet inden for forskellige rammer.

Hvis en familie har mulighed for at modtage offentlig støtte til hjemmepasning frem til treårsalderen, er familiens muligheder anderledes, end hvis støtten stopper tidligere eller slet ikke findes. Hvis børn først har almindelig ret til dagtilbud fra etårsalderen, er systemet også indrettet anderledes, end hvis pasningsgarantien begynder omkring seksmånedersalderen.

Og hvis langt de fleste børn på en bestemt alder allerede er i dagtilbud, bliver dagtilbud samtidig en del af den sociale normalitet, som nye forældre møder.

Tallene kan derfor ikke bruges til at konkludere, at eksempelvis finske forældre mener, at etårige bør passes hjemme, mens danske forældre mener det modsatte. Men de viser, at hjemmepasning og dagtilbud har fået forskellig plads i de fire landes indretning af den tidlige barndom.

Hjemmepasning er også et politisk spørgsmål

Hjemmepasningsordninger har været – og er fortsat – politisk omdiskuterede i Norden.

Diskussionen handler blandt andet om, hvad staten skal understøtte økonomisk i årene efter et barns fødsel.

I Norge har kontantstøtten gennem årene været diskuteret ud fra blandt andet hensynet til familiernes valgfrihed på den ene side og ligestilling, beskæftigelse og integration på den anden.

I Sverige gik udviklingen en anden vej. Muligheden for kommunalt vårdnadsbidrag blev afskaffet i 2016. Den svenske model understøtter i stedet tiden med barnet gennem den lange og fleksible forældrepengeordning, mens förskolan har en central plads i den svenske familie- og uddannelsespolitik.

Finland har bevaret den mest vidtgående nationale mulighed for hjemmepasning blandt de fire lande. Hjemmepasningsstøtten kan fortsætte frem til barnets tredje fødselsdag. Også her diskuteres ordningen politisk, blandt andet i forhold til beskæftigelse, ligestilling og deltagelse i småbørnspædagogik.

I Danmark har diskussionen fået en anden karakter, fordi staten ikke har etableret en landsdækkende hjemmepasningsydelse efter barslen. Folketinget har i stedet givet kommunerne mulighed for at tilbyde tilskud til pasning af egne børn. Dermed bliver spørgsmålet om økonomisk støtte til hjemmepasning i Danmark også et spørgsmål om kommunal prioritering.

Danmark set i et nordisk perspektiv

Når Danmark ses i lyset af de tre andre lande, bliver nogle forskelle særligt tydelige.

Danmark har indrettet et system, hvor børn har ret til et dagtilbud meget tidligt. Samtidig findes der efter barslen ikke en national ydelse, som giver alle familier økonomisk støtte til at fortsætte hjemmepasningen.

Danmark har i højere grad end vores nabolande bygget systemet op omkring, at et offentligt støttet dagtilbud står klar, når familien får behov for det.

Det betyder, at en dansk familie, der ønsker at passe et lille barn hjemme længere, møder nogle andre økonomiske og institutionelle rammer end en familie i eksempelvis Finland.

Og måske er det netop den vigtigste pointe i den nordiske sammenligning:

Hvornår et lille barn begynder i dagtilbud, er ikke kun et privat valg. Det hænger også sammen med den barsel, de økonomiske ordninger og det dagtilbudssystem, som familien får stillet til rådighed.