Om
Få batterierne ladet op med inspiration til kreative skrive- og sprogøvelser, som dit barn kan lave alene eller sammen med dig. Øvelserne kan bruges i forbindelse med hjemmeundervisning, men de kan også fungere som et sjovt, udfordrende og lærerigt supplement for skriveglade skolebørn eller de ældste børn i førskolealderen. Øvelserne spænder vidt i sværhedsgrad, og mange af dem kan tilpasses flere læringstrin, hvilket webinaret også rummer eksempler på. Så lyt med, og lad Rikke Lind gøre dig klogere på, hvordan du kan booste dit barns skrivelyst. Rikke Lind er uddannet i Dansk og Skrivekunst, tidligere underviser og entusiastisk kreativ skriver (hun kan ikke lide ordet “forfatterspire”, så det bruger hun selvsagt ikke). Hun har siden 2021 hjemmepasset sin datter og har i den forbindelse selv erfaret, hvordan kreativ skrivning (også) kan være et aktiv i forældreskabet.