top of page

Webinar med Mie Wedsgaard Storm: Normpres og værdikonflikt - få sprog for din uro og længsel efter noget andet

  • 1 trin
webinar: normpres og værdikonflikt

Om

Har du nogensinde tænkt, at det måske ikke er dig, der er for følsom – men samfundet, der er blevet for mekanisk? I dette online webinar udfolder jeg en kritik af rammerne for det moderne menneskes liv. De rammer, der gør at du kan have svært ved at finde dig til rette i den normative dagligdagstrommerum. I den danske adskillelseskultur er det relationelle, sanselige og omsorgsfulde sat på bænken til fordel for målbare output, konstant fremdrift og følelsesmæssig distance. I sådan en kultur reguleres det menneskelige snarere end rummes. Det kan give dig og dine børn som følsomme mennesker ondt i sjælen, og give jer en oplevelse af at jeres tilværelse mangler mening. I webinaret undersøger vi bl.a.: - Hvorfor det moderne samfund ser nærhed og omsorg som “bløde værdier” uden reel status - Hvordan individualiseringen gør modstand svær – og hvorfor du alligevel må forsøge - Hvad det gør ved dig, at det menneskelige er blevet professionelt arbejde og ikke fælles liv - Hvordan kritik kan være en kærlig handling – og en vej til forandring, så du bedre kan holde ud at være her Webinaret giver dig en grundlæggende introduktion til kulturkritik; hvad det er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan skabe nye forståelser af det liv, du lever. Du vil se dig selv i et større kulturelt perspektiv og se længsel efter mere nærvær, langsommelighed og mening som meningsfuld modstand snarere end et individuelt problem. Webinaret er en kritisk linse på det moderne samfunds idealer, og hvordan disse former relationer, livsvalg og selvforståelse.

Instruktører

Pris

Normpres og værdikonlfikt, 149,00 kr.
bottom of page