Om
Har du altid ønsket at skrive noget kreativt - men ved du ikke helt, hvordan du skal komme i gang? Så er det måske dit forældreskab, der skal være indgangen! I dette webinar får du konkrete, enkle og sjove teknikker til at skrive kreative tekster, som kan dokumentere dit barns opvækst - og samtidig virke forløsende for dig som forælder. Kreativ skrivning rimer ikke (kun) på bestsellerromaner og anmelderroste digtsamlinger. Kreativ skrivning kan nemlig også bruges til refleksion over, ventil og katalysator for dit forældreskab. Som en bonus er resultatet som regel tekster, som du (og dit barn) faktisk godt gider læse igen. Se webinaret og mød Rikke Lind, uddannet i Dansk og Skrivekunst, tidligere underviser og entusiastisk kreativ skriver (hun kan ikke lide ordet “forfatterspire”, så det bruger hun selvsagt ikke). Hun har siden 2021 hjemmepasset sin datter og har dermed selv erfaret, hvordan kreativ skrivning (også) kan være et aktiv i forældreskabet. Rikke er desuden ejer af bloggen https://rimerikke.dk