Børns samspil med andre børn
- HJEM
- for 10 timer siden
- 2 min læsning
Børn er sociale væsener, men deres behov for samspil med andre børn ændrer sig markant gennem de tidlige leveår. Udviklingspsykologisk forskning viser, at sociale kompetencer ikke opstår på én gang, men udvikles gradvist i takt med barnets kognitive, emotionelle og sproglige modenhed.
Det betyder, at formen, intensiteten og betydningen af samvær med andre børn ser forskellig ud afhængigt af barnets alder.
0–1 år: Relation før socialt samspil:
I barnets første leveår er samspil med andre børn ikke et selvstændigt udviklingsbehov. Spædbørn orienterer sig primært mod voksne og regulerer følelser gennem kendte omsorgspersoner.
Andre børn kan fungere som sanselige stimuli, noget barnet ser, hører og kortvarigt reagerer på, men uden egentlig gensidighed. Social udvikling sker i denne periode via relationen til voksne, ikke gennem jævnaldrende.
1–3 år: Parallel leg og tidlige sociale erfaringer
Fra omkring 1-årsalderen begynder børn gradvist at vise interesse for andre børn. Denne interesse kommer dog primært til udtryk som parallel leg.
Parallel leg betyder, at børn:
leger ved siden af hinanden
observerer hinanden
bruger lignende materialer
uden fælles mål eller koordineret samspil
I denne alder er sociale møder ofte:
korte
præget af imitation frem for samarbejde
Børn har fortsat begrænset evne til selvregulering og konfliktløsning og er afhængige af voksne for at kunne indgå i sociale situationer uden at blive overvældet.
3–4 år: Overgang til fælles opmærksomhed
Omkring 3-årsalderen begynder børn gradvist at lege med hinanden snarere end blot ved siden af hinanden. Denne fase betegnes ofte som associativ leg.
Her udvikler børn:
fælles opmærksomhed
begyndende turtagning
kortvarige fælles legeforløb
Legen er dog stadig skrøbelig, og børn har brug for pauser og voksenstøtte for at kunne fastholde sociale interaktioner.
4–6 år: Fælles leg og sociale roller
I førskolealderen udvikler børn i stigende grad evnen til kooperativ leg, hvor:
roller fordeles
regler opstår
legeforløb bliver længere
Samspil med jævnaldrende får nu større betydning for udvikling af empati, samarbejde og sociale færdigheder. Samtidig viser forskningen, at også større børn har behov for balance mellem:
socialt fællesskab
ro og fordybelse
voksenkontakt
Sammenfatning
Udviklingspsykologer, samt nyere spæd- og småbørnsforskning – peger på, at:
børns sociale behov er aldersafhængige
social udvikling sker gradvist
mængde ikke kan erstatte modenhed
kvalitet og tryghed er afgørende
Der findes ingen evidens for, at små børn har behov for konstant eller langvarigt samvær med andre børn for at udvikle sociale kompetencer.
Set i et udviklingsperspektiv handler børns sociale udvikling ikke om mest muligt samvær, men om alderssvarende samvær i trygge rammer. Sociale kompetencer vokser frem i takt med barnets modenhed og i tæt samspil med voksne.
Forfatter: Julie H. Adelørn, cand.scient. (biologi)
Artiklen er udarbejdet frivilligt på vegne af Hjem Lo
Kilder:
Kommentarer