De seks legestadier

Mildred Parten var en amerikansk sociolog, som i 1932 udgav hendes forskningsartikel ’Social Participation among Pre-School Children’. Her præsenterede hun en model for legens betydning for børns socialiseringsevner, som stadig benyttes i dag. Igennem observationer af børn mellem 2-5 år, fandt Parten frem til, at børn indgår i 6 stadier af leg, som gradvist bliver mere komplekse. Hun beskriver, at jo ældre børnene er, desto mere interesse har de i andre børn og i at lege med hinanden.



De seks stadier af leg:

1. Ikke-deltagende leg:

Barnet leger tilsyneladende ikke, men observerer i stedet hvad der sker omkring ham, så længe det har hans interesse. Når der ikke sker noget spændende, leger han i stedet med sin egen krop, kravler op og ned ad stole, følger efter læreren eller står bare og kigger.


2. Tilskuer adfærd (omkring 2-årsalderen):

Barnet bruger det meste af sin tid på at se på andre børn, der leger. Barnet taler ofte til de børn der leger, stiller spørgsmål og kommer med forslag til legen, men deltager ikke selv i legen.


3. Selvstændig leg (fra fødslen -2/2,5 år):

Barnet leger alene med legetøj, der adskiller sig fra det andre børn i nærheden leger med og forsøger ikke at indgå i kontakt med de andre børn. Barnet leger altså sin egen leg uden reference til hvad andre gør.


4. Parallel-leg (2,5 -3,5 år):

Barnet leger selv, men den aktivitet han vælger, foregår iblandt andre børn. Han benytter legetøj, der minder om det, de andre børn leger med. Barnet leger med det på den måde han selv vil og forsøger ikke at påvirke den måde, de andre børn leger på. Han leger ved siden af de andre børn, ikke sammen med de andre børn. Han forsøger ikke at styre om de andre børn går til og fra gruppen. Man kan sige, at denne type leg er selvstændig leg i en gruppesetting.


5. Associativ leg (3,5- 4,5 år):

Barnet leger med andre børn. Børnene indgår i en fælles aktivitet, og samtalen mellem børnene handler om den fælles aktivitet. De låner materialer af hinanden, følger efter hinanden, og der er milde forsøg på at bestemme, hvem der må/ikke må være en del af gruppen. Der er ingen uddeling af arbejde og ingen organisering af legen. Det er stadig de individuelle behov, der kommer først, og det enkelte barn gør hvad der passer ham. Man kan høre på samtalen mellem børnene, at de er interesserede i at indgå i relationer med hinanden.


6. Organiseret leg eller samarbejdende leg (4+ år):

Barnet indgår i en gruppe, der er organiseret og har et formål: fx at lave et produkt, lege en bestemt leg eller at vinde en konkurrence. Der er en tydelig følelse af, om man hører til i gruppen eller ej. Der er en eller to af gruppemedlemmerne, der har kontrollen og styrer, hvad de andre i gruppen gør. For at opnå målet, er det nødvendigt at opdele opgaver, at påtage sig forskellige roller og at supplere hinanden.



I dag er der uenighed om hvorvidt, de forskellige typer af leg er et udtryk for forskellige stadier af leg, som barnet gennemgår i takt med sin udvikling. Eller om yngre børn i nogen grad også kan indgå i de mere komplekse typer af social leg (associativ leg og organiseret leg). Fx kan børn ned til omkring 18 måneders alderen af og til lege samarbejdende lege med andre i form af titte-bøh lege og lignende. Mere komplekse sociale lege finder dog først sted, når barnet bliver ældre.


76 visninger3 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Som hjemmegående eller delvist hjemmegående vil man oftest være stødt på bekymrede og velmenende venner, familiemedlemmer og måske endda fremmede, der bekymrer sig for barnets socialisering. Men det e