Nyt medlemskab giver internationale muligheder
I begyndelsen af oktober, blev HJEM optaget som medlem hos FEFAF - European Federation of Parents and Carers at Home (est. 1983), som repræsenterer organisationer fra lande over hele Europa.
Medlemskabet åbner for internationale muligheder
HJEM har, som medlem af FEFAF, mulighed for at lære af erfarne organisationer fra hele verden, ligesom optagelsen åbner op for, at vi kan være med til at forbedre vilkår og muligheder for hjemmeliv på de internationale aranaer, og dermed i Danmark.
Som medlem af FEFAF får HJEM adgang til viden og netværk og vi kan være med til at påvirke det europæiske arbejde indenfor bl.a. pleje, omsorg og familier.
FEFAF er en del af flere netværk i EU og FN, som HJEM i kraft af vores medlemskab nu også bliver en del af. Det betyder blandt andet, at vi får indsigt i og indflydelse på de EU-initiativer mv., som påvirker vores område, inden de når til de politiske rammer i Danmark.
Læs om hvilke netværk og muligheder medlemskabet giver adgang til i listen herunder:
The Social Platform
FEFAF er en del af The Social Platform, som er den største og førende organisation i EU indenfor sociale spørgsmål. Platformen forener titusindevis af organisationer, som arbejder for et mere socialt Europa - herunder for at bedre rettigheder til omsorgspersoner.