Hjemmeforældrenes Vidensbank

Tilknytning udvikler sig ikke i et vakuum, men i barnets konkrete hverdagsliv. Det er i de gentagne samspil, i måden barnet mødes, forstås og reguleres , at relationer tager form over tid. På tværs af forskningen peges der på en række forhold, som har betydning for kvaliteten af disse relationer. Kontinuitet og tilgængelighed For små børn har kontinuitet i relationer en særlig betydning. Gentagne erfaringer med de samme voksne giver mulighed for genkendelighed og forudsigelig

I forlængelse af tilknytningsteorien har forskningen peget på, at børn udvikler forskellige måder at reagere på i relation til deres omsorgspersoner. Disse mønstre blev første gang systematisk beskrevet af Mary Ainsworth gennem hendes observationsstudier, herunder Strange Situation.

Tilknytning er et centralt begreb inden for udviklingspsykologi og beskriver de følelsesmæssige bånd, der opstår mellem barnet og dets primære omsorgspersoner.