Forandringsmentor og underviser, Signe Marie Nielsdatter giver dig her svaret på gængse spørgsmål om arbejdsledighed, jobsøgning og det famøse CV.
Q: Jeg kan ikke finde jobopslag for deltidsstillinger i min branche. Hvad gør jeg?
Når arbejdsgiverne mangler hænder, har de simpelthen ikke fantasi til at forestille sig andet, end at stillingen skal besættes normativt*. Når du søger deltidsstillinger indenfor en (primært) fuldtidsbranche, vil din første opgave derfor være at hjælpe arbejdsgiver ud over sin fantasiløshed. Det kræver, at du lægger et ihærdigt benarbejde i at researche dig frem til, hvordan din deltidsstilling konkret kunne se ud. Hvilke opgaver kan du varetage? Hvordan skal din arbejdstid fordeles? Hvorfor er det en fordel for arbejdsgiver at ansætte lige netop dig til at løse disse opgaver? Svarene på disse spørgsmål, skal du besvare for arbejdsgiver inden h*n ser din skriftlige ansøgning. Denne opgave løser du konkret ved enten at ringe til arbejdsgiver eller ved at dukke op på arbejdspladsen og bede om at tale med vedkommende. Målet med denne indledende samtale er at få arbejdsgiver til at sige ”jatak” til at modtage dit CV.
Min erfaring er, at du vil have bedst held af at søge dit deltidsjob som en uopfordret ansøgning, frem for at sende en deltidsansøgning til et opslået fuldtids-jobopslag.
*37 timers stilling i en jobbeskrivelse tilsvarende allerede eksisterende stillinger og med en forventning om at ansøger har en faglig og erhvervsmæssig baggrund, der er sammenlignelig med kollegernes.
Q: Jeg har sendt uopfordrede ansøgninger afsted til tonsvis af arbejdspladser uden held. Hvad gør jeg galt?
Jeg oplever ofte to ting gå galt ifm. uopfordrede ansøgninger: 1) Arbejdsgiver har ikke haft en indledende samtale med arbejdsgiver forud for den skriftlige ansøgning 2) CV og jobopslag er ikke unikt tilpasset hver enkelt arbejdsplads
Lad os starte med fejl nr. 1: Når du sender uopfordrede ansøgninger, skal du lægge din primære arbejdsindsats i at skabe en relation til arbejdsgiver, inden h*n ser din skriftlige ansøgning. Dvs. du skal gennemresearche virksomheden (hjemmeside, tidligere jobopslag mv.) og dernæst enten ringe til arbejdsgiver eller aflægge arbejdspladsen et besøg. Din indledende samtale med arbejdsgiver har følgende formål:
1) Du hjælper arbejdsgiver med at se formen på din ansættelse for sig 2) Arbejdsgiver får et indtryk af dig som person 3) Du får mulighed for at høste uvurderlige guldkorn til dit skriftlige materiale 4) Arbejdsgiver siger aktivt ”jatak” til at modtage dit CV (og du spørger selvfølgelig i samme ombæring, om h*n også ønsker at modtage en jobansøgning, eller om CV er tilstrækkeligt)
Først nu skal du til at skrive dit CV (og evt. din jobansøgning, medmindre du har snakket dig fra at behøve denne del). Dit CV skal være 100 % tilpasset lige præcis denne arbejdsplads. Alt, hvad du nævner i CV’et, skal være relevant, ift. lige præcis dette job. Begrebet ”standard-CV” skal stryges fra din indre ordbog.
Q: Hvad gør jeg med mit CV, når jeg har et stort ”hul” i min erhvervserfaring pga. flere års fuldtidshjemmeliv?
Min erfaring er, at ”huller i CV’et” primært føles afgørende for ansøger selv, og at arbejdsgiver til gengæld går langt mere op i, om ansøgers personlighed og kompetencer er et godt match for virksomheden. Så først og fremmest: Spild ikke spalteplads på at undskylde overfor arbejdsgiver, at du har en ikke-løn-arbejdede periode i dit CV.
Hvis du alligevel ønsker at dække over ”hullet”, kan du med fordel skæve til konceptet ”One page CV” eller på engelsk ”One page resume”. Det er en atypisk CV-form, der vinder større og større indpas. Jeg har særligt gode erfaringer med denne type CV ifm. atypiske jobsøgningssituationer, fordi formatet giver solide muligheder for at bringe mere utraditionelle temaer frem i spotlight. Erhvervserfaringen (som har hovedrollen i et traditionelt CV) kan skubbes helt ud til siden som en mindre birolle.
Q: Hvordan omtaler jeg hjemmelivet i CV og jobansøgning?
Først og fremmest skal du gøre dig bevidst, hvorfor du ønsker at omtale det. Jeg oplever ansøgere, der føler, at de skylder arbejdsgiver en forklaring. Som om ansøger forventer, at arbejdsgiver vil rynke på næsen over at få en så mærkværdig og anderledes ansøgning. Disse antagelser er meget fjerne fra virkeligheden. Du skylder ikke arbejdsgivere en forklaring på noget som helst. Forklaringerne og undskyldningerne har at gøre med ansøgers behov. Ikke arbejdsgivers.
”Men hvis nu de rynker på næsen?” Det gør de ikke! For det første fordi mystiske huller i CV’et og spøjse branchemæssige krumspring ikke er nær så atypisk, som flertallet tror. Tværtimod! Dernæst – og faktisk vigtigst af alt: dit hjemmeliv gør, at du skiller dig ud. Og i en jobsøgningssituation vil du rigtig, rigtig gerne skille dig ud. Det gør nemlig, at du bliver husket.
Så for at vende tilbage til mit indledende spørgsmål: Hvorfor ønsker du at omtale dit hjemmeliv? For at skille dig ud. Og din vinkel er ikke en forklaring eller en undskyldning – din vinkel er en beskrivelse af, hvorfor dit hjemmeliv gør dig til verdens bedste kandidat til dette job. Og med til dén beskrivelse hører relevante kompetencer og erfaringer – fuldstændig ligesom
når du beskriver en tidligere ansættelse.
Comments