top of page
Forfatters billedeHJEM

Tilbage til arbejdsmarkedet

Opdateret: 23. jun.

Når man modtager tilskud til pasning af eget barn, må man ikke samtidig have en indtægt. (Læs mere om betingelser og krav her)

Hvis du er én af de mange tusinde forældre, der har fratrådt din stilling på arbejdsmarkedet for at hjemmepasse og/eller hjemmeundervise dit barn, så har du sikkert også gjort dig en masse tanker omkring hvordan du er stillet, den dag du (måske) vender tilbage til arbejdsmarkedet igen.


Resultatet er formet af processen

Vi har spurgt vores følgere på Instagram og Facebook om, hvilke spørgsmål der ulmer, i forhold til at skulle tilbage til arbejdsmarkedet efter hjemmeliv. Sammen med data fra vores indledende spørgeundersøgelse i 2021, danner svarene grundlag for det følgende interview. Den anonyme interviewperson deler åbent sine tanker og følelser, samt processen tilbage til arbejdsmarkedet, og vi har derfor valgt at fjerne de stillede spørgsmål og i stedet lade svarene stå som en fin og inspirerende beretning.




Arbejdsliv efter hjemmeliv


"Gravid med vores andet barn gik jeg på barsel fra mit lønnede arbejde i slutningen af januar 2020.

Allerede der vidste jeg, at hun ikke skulle i vuggestue som 10 mdr. gammel som sin storebror.

Det føltes så forkert at sende ham afsted så lille, men alligevel ændrede vi ikke vores liv, og

fortsatte med arbejde, studie og vuggestue. Vi kendte ingen alternativer. Med vores datter skulle det

være anderledes, men vi vidste ikke hvordan. Jeg brugte graviditeten på at researche og læse en hel

masse, og her fandt jeg ud af, at der var et alternativ - vuggestue var ikke et must. Der fandtes

noget, der hed hjemmeliv."


Farvel til løn og pension

"Jeg arbejde 30 timer som projektleder i en ngo inden min barsel, og jeg styrede min arbejdstid selv.

Tankerne om arbejdsliv efter hjemmeliv kom i perioder mens jeg gik hjemme. Ville jeg kunne finde

et arbejde efter? Ville det være noget, som jeg syntes om?

Jeg reflekterede også over, hvilke kompetencer hjemmelivet gav mig og skrev det ned i en notesbog og tilføjede nogle af tingene på min LinkedIn. Jeg var meget bevidst om at italesætte, at mit hjemmeliv ikke var en pause eller et stop, men en lige så vigtig udvikling og lige så kompetenceopbyggende som det lønnede arbejdsmarked.


Min mand og jeg talte også om den økonomiske ulighed, som vores livsvalg gav. Vi har lavet en

ægtepagt, så vi deler vores pensioner ved skilsmisse. Vores livsvalg er en fælles beslutning."


Nye prioriteter

"I de jobs jeg har søgt efter årene hjemme, har jeg lagt meget vægt på vilkår, rammer og nærhed.

Jobbets indhold var ikke det væsentlige i min søgning. I stedet var det vigtigt, at det lå tæt på vores

bopæl og at arbejdstiden var fleksibel. Jeg har søgt bredt og blandet, men også inden for mit gamle

felt. Jeg var usikker på, om jeg stadig “tændte” på mit gamle felt, eller om jeg her flere år efter

skulle noget andet. At søge bredt satte tankerne i gang og hjalp mig på vej til at lande det rigtige

sted. Heldigvis har jeg fundet et job, der indeholder det væsentlige for mig, og jeg er startet d. 1. juni 2023 i en 32 timers stilling med høj grad af fleksibilitet og mulighed for hjemmerarbejde. Jeg har takket nej til to andre stillinger forinden, hvor den ene fastholdt 37 timer og den anden var langt væk fra vores hjem."


"Hullet" i CV'et

"Jeg har ikke oplevet, at arbejdsgivere har set negativt på mit ”hul i cv’et”, og det har overrasket

mig. Heller ikke på jobcenteret eller i a-kassen. Jeg var forberedt på at forsvare mine tre år væk fra

det lønnede arbejdsmarkedet og forberedt på samtaler i jobcentret. Men jeg har ikke haft en eneste

af sådan en samtale.

Havde jeg på forhånd vidst det, så ville jeg have bekymret mig mindre, nydt mere og været mere tilstede i mit hjemmeliv samt været mere stolt af mit valg om at være hjemme.

Når jeg har nævnt årene uden for arbejdsmarkedet til jobsamtale, har jeg fx nævnt mit frivillige

arbejde, når kvalifikationer og erfaringer har været relevante for stillingen. Der er generelt set

meget positivt på mit frivillige arbejde. Jeg har let kunne finde referencer fra mit hjemmeliv og frivillige arbejde, som passede ind i stillingsbeskrivelserne."


Arbejdsmarkedet vinder også

"Flere gange har jeg smilende sagt, at noget af det, som hjemmelivet virkelig har medført er en voldsom styrket evne til at tidsoptimere, holde overblik og agere kaospilot. Jeg har talt om erfaringer og kompetencer fra hjemmeliv, frivilligt arbejde og lønnet arbejde som ligeværdige. 


På LinkedIn har jeg angivet følgende kompetencer: tidsoptimering, daglig drift, konflikthåndtering,

planlægning og personlig udvikling. Jeg har opnået mange kvalifikationer i mine tre år hjemme,

som er værdifulde for arbejdsmarkedet.

I min jobsøgningsproces har jeg italesat, at de tre år hjemme har gjort, at jeg nu er klar til at starte i arbejde.

Hvilket ikke var tilfældet i 2018 efter 10 måneders barsel. Jeg var ikke til stede på arbejdet eller ydede mit bedste. Det kommer jeg i langt højere grad til nu, hvor jeg selvvalgt ønsker at træde tilbage ind på det lønnede arbejdsmarked."


Mit bedste råd

"Din tid hjemme er værdifuld og er fyldt med erfaringer, kompetencer og kvalifikationer. Omtal og anvend din tid hjemme, som det den er - ligeværdig med lønnet og frivilligt arbejde."


 


134 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page